onsdag den 16. februar 2011

Burgerboller

Burgerboller
10-12 stk.

Dej:
500 g hvedemel
200g sigtemel (eller andet groft)
40 g gær
0,5 l vand
20 g sukker
7 g salt
25 g smør

Pynt.
Sesamfrø

Gæren røres ud i vandet. Resten af ingredienserne tilsættes. Deje æltes indtil den slipper kanten.
Dejen hæver 15 minutter og deles i ca. 12 protioner, som hver rulles til en bolle. Hver bolle dyppes med "hovedet" i en bunke sesamfrø og stilles til ny hævning på siden med sesamfrøene opad.

Derefter skal bollerne rulles, så de bliver lidt flade. Start med at rulle den bolle flad, der har hævet længst tid. Burgerbollen rulles flad med en kagerulle eller en ølflaske, hvis kagerulle ikke haves. De rulles til de er 1 cm høje. De lægges på bageplader beklædt med bagepapir og stilles til efterhævning i 15-20 min. Jeg plejer at have 12 boller på en plade.

Sprøjt med en vandforstøver et par gange ind i ovnen, imens bollerne bager. bollerne puster sig flot op og bliver flotte gyldne, hvis de får lidt damp.

Bages ved 240 grader i 10-12 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar